Det var d.1. juni, og Chopingo var træt! Han havde haft besøg af Bjørnen Bjørn en hel uge – det havde været vildt sjovt!
Hele sidste uge havde Bjørn været i byen sammen Sigurd. Sigurd havde lavet koncerter med orkestret – 12 koncerter var det blevet til – og alle var vist trætte.
Bjørn havde fået lov til at bo hos Chopingo, så måtte Sigurd underholde sig selv på hotellet, og Bjørn havde også været med ham i skole og til cello. De andre børn i skolen havde til en start været lidt generte overfor Bjørn, men efterhånden var de tøet op, og da Sigurd og Bjørn tog hjem fredag aften, havde mange af Chopingos venner været med henne og vinke farvel.

Den første aften havde de ligget og snakket, og det var blevet meget sent, før de faldt i søvn. Bjørn havde fortalt om den berømte komponist, som koncerterne skulle handle om: Ludwig van Beethoven! Chopingo havde hørt navnet før, men han kunne nu ikke helt huske, om han havde hørt noget af hans musik. Bjørn var sikker på, at Chopingo ville genkende det, når han hørte det: ”Det er sådan nogle rigtige hits ham Beethoven skrev”, sagde han.
Den næste dag sad de nede i salen, mens Sigurd og orkestret øvede. Det allerførste nummer var fra Beethovens 5. symfoni, og Chopingo blev helt forskrækket, da orkestret startede, så overrasket blev han. Du kan høre musikken her: http://www.youtube.com/watch?v=_4IRMYuE1hI
Det var på en gang meget voldsomt og smukt.
Det blev en sjov prøve, hvor Sigurd og orkestret bl.a. duellerede! Chopingo forstod i begyndelsen ikke helt, hvad det var, de skulle, men Sigurd forklarede, at det var en slags konkurrence om hvad der var bedst: flyglet eller orkestret. Chopingo vidste godt, hvad han mente, men han ville ikke gøre Sigurd ked af det, så han sagde ikke noget. Det viste sig heldigvis, at kampen endte uafgjort! Du kan se duellen her på hjemmesiden: www.chopingo.dk

Da de efter prøven sad i kantinen og spiste is, talte de igen om Beethoven. Sigurd fortalte, at han var en af de største komponister, der havde levet, at han havde skrevet fantastisk musik, men at han havde haft et ret hårdt liv. Hans mor havde været meget syg, og hans far drak for mange øl, så han havde haft meget at kæmpe med. Allerede før han blev 30 år, begyndte han at blive døv, og det gjorde, at han måtte holde op med at spille. Heldigvis kunne han stadig komponere. Det forstod Chopingo ikke: ”Hvordan kan man skrive musik, når man ikke kan høre den?”, ville han vide. Sigurd tænkte sig om: ”Jeg tror, at han kunne forestille sig melodierne og klangene oppe i hovedet, og så var det jo bare at skrive det ned. Men selvfølgelig har det betydet en masse for ham ikke at kunne høre. Han blev mere og mere indadvendt - han trak sig simpelthen tilbage fra andre menneskers selskab”.
Det kunne både Bjørn og Chopingo egentlig godt forstå, selvom de blev helt kede af at høre om den døve komponist.
”Nå”, sagde Sigurd, ”nu skal vi ikke sidde her og hænge! Lad os gå ind og spille noget mere af Beethovens fantastiske musik”. Og så gik de ind i salen igen, hvor musikerne var ved at stemme deres instrumenter.
”Nu skal du bare høre”, hviskede Bjørn. ”Det sidste nummer, de skal spille er fra hans 9. symfoni. Det er ret specielt, fordi Beethoven i den sidste del af symfonien både bruger sangsolister og kor. Det havde man aldrig hørt før på den tid”. Chopingo lukkede øjnene og lyttede til den smukke, storladne musik, der flød gennem salen. Du kan høre den her:

http://www.youtube.com/watch?v=yBAqBkoT5-4&feature=BFa&list=PL25B5A30366F36270&index=7

Chopingo havde fået sig en ny yndlingskomponist!