B+U
Regnvejrsmusik
September 2011

Chopingo kiggede ud gennem vinduet: det regnede igen! – og han havde vildt travlt, hvis han skulle nå i skole til tiden. ”Hvor var nu hans regntøj? – og gummistøvlerne?” Han for rundt i huset, råbte efter sin mor, smækkede med dørene og endelig: på gulvet i bryggerset stod gummistøvlerne – ovenpå regntøjet, som var krøllet sammen i en lille klump. Gennemblødt! ”Hvorfor havde han ikke fået det hængt op, da han kom hjem i går aftes efter koncerten?”
Han hev det på, gøs, da han mærkede det klamme tøj, smed sin madpakke i tasken og strøg ud af døren.

Da han langt om længe sad tørt og godt henne i klassen, og hans dansklærer plaprede op om et eller andet uinteressant med ”tillægsord og deres betydning”, faldt hans blik på vinduet ud mod gården: det væltede ned med vand! ”Hvordan kunne det dog blive ved?” Det havde nu regnet stort set hele sommeren. Han havde været i sommerhus med sine forældre, og i starten var det da meget hyggeligt, men der var altså grænser for hvor meget varm kakao, han kunne drikke og hvor mange gange om dagen, han gad spille Kalaha. Og de bøger, han havde haft med, havde han fået læst i løbet af den første uge. Og han havde kun været i vandet tre gange – og det havde endda været koldt, og de havde ikke kunnet sidde ude under parasollen og grille, og…. Pludselig vågnede han: lige foran ham stod deres dansklærer: ”Det lader til, at du har helt styr på det hele, Chopingo”, sagde han, ”Så kan du passende lave et oplæg for os alle sammen her i morgen. Du kan selv vælge emnet, men det skal være om noget aktuelt!”
Chopingo bandende indvendigt over sig selv. ”Ja, så vidste han da, hvad han skulle få eftermiddagen til at gå med!”

På vej hjem fra skole gik han og grublede over hvilket emne, han skulle vælge. Han var helt tom! Han plaskede gennem vandpytterne. ”Det var egentlig ret sjovt”. Regnen trommede på cykelskuret og dryppede fra grenene. ”Det lød nærmest som musik!” Pludselig kom han til at tænke på noget: ”Gad vide, om der ikke var nogle komponister, der havde ladet sig inspirere af regnvejret og lavet noget regnvejrsmusik?” Han fik fart på: styrtede hjem, smed sit regntøj (i en lille krøllet bunke på gulvet) og kastede sig over computeren. Det viste sig dog at være sværere, end han havde troet, og han ringede til sidst til sin gode ven violinisten.

Efter en lang samtale, havde han noget at gå videre med, og han klikkede sig ind på www.youtube.com. Her kunne han finde alle mulige lyd- og videoklip med musik. Det var en verden af lyd og billeder, der åbnede sig for ham!

Da mørket faldt på, havde han fundet 10 forskellige værker, som alle havde noget med regn at gøre. Han hyggede sig gevaldigt, og det gjorde ikke længere så meget, at han ikke kunne komme ud og lege. Hans mor kiggede ind: ”Sig mig engang”, sagde hun, ”Har du slet ingen lektier for?” ”Åh nej! Hans oplæg!” Han havde glemt alt om det, og hvad skulle han nu gøre?” Pludselig fik han en god idé!
Næste dag fik han sin far til at køre sig i skole. Han kunne ikke have computeren med på cykel i det vejr! – og de små computerhøjtalere fyldte jo også noget. Da kammeraterne og hans lærer dukkede op, havde han fået det hele stillet op og var klar. ”Hvad har du nu gang i?”, spurgte hans lærer overrasket. Og så fik de et langt oplæg om regn og vand indflydelse på musikken gennem tiderne. Det blev en rigtig god regnvejrsdag!

Hvis du følger de nedenstående links, kan du også høre, hvordan komponister har ladet sig inspirere af vand og regn, og hvad der er kommet ud af det.




G.F. Händel: “Watermusic”
http://www.youtube.com/watch?v=lOoiuMYc5Wc


F. Schubert: “Die Forelle”
http://www.youtube.com/watch?v=NF9DrUXowBo

C. Debussy: “La Mer”
http://www.youtube.com/watch?v=ZoRSTRwGUSY

Vaughan Williams: “Sea Symphony”
http://www.youtube.com/watch?v=MFZ6ogLAPjQ

Freed/Brown: “I’m singing in the rain”
http://www.youtube.com/watch?v=p7QL46cK7B8
Print
Tæt på dig!

Musikkens Plads 1. 9000 Aalborg.T: 98 13 19 55 (10-15).M: info@aalborgsymfoni.dk


Anne Rom Hansen, pædagoisk medarbejder

M: arh@aalborgsymfoni.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.