”Nu er det jul igen, og nu er det jul igen”. Chopingo sang og skrålede på vej til skole på sin cykel. Han var i rigtig hopla! Det var snart jul, han havde fået en sej kasket i pakkekalenderen, og han skulle til prøve med orkestret om eftermiddagen. Faktisk var det ikke kun ham, der skulle til prøve: hele koret skulle også med. Han var begyndt at synge i skolens kor hver mandag efter skole, og nu skulle de sammen med de andre skolekor fra byen medvirke ved Symfoniorkestrets familiejulekoncert i den store sal dagen efter. Men først skulle de altså til prøve. De ville blive hentet af busser og kørt ind til koncertsalen, og så skulle de øve med solisten, dirigenten og orkestret. Han var spændt! Det var første gang, at han skulle medvirke ved julekoncerten. De sidste to år havde han været inde og høre koncerten sammen med sine forældre, men nu skulle han selv være med på scenen. Det var vildt!
Da de kom ind i salen, sad orkestret allerede parat. Chopingo så sig om: Hvor var solisten? Han havde hørt, at det var en ”løgnhals”, der skulle være solist, og det synes han egentlig var lidt mærkeligt. Hans forældre havde altid sagt til ham, at han ikke måtte lyve. Han glemte ikke den gang, han kom til at fortælle sin far, at han havde lavet sine lektier og ryddet op sit værelse, fordi han hellere ville ud og lege. Det var han ikke sluppet særlig godt fra: hans far havde bare set direkte på ham og spurgt én gang til, og han havde måttet vende om, gå op på værelset, rydde op og lave lektier, og da han endelig var færdig og var på vej ud i solskinnet, havde hans far sagt, at han skulle blive på værelset og tænke lidt over forskellen mellem rigtigt og forkert. Tarveligt! Men på den anden side: han havde jo løjet.
Nå, men nu kom der pludselig en lille fyr, klædt ud som julemand springende ind på scenen. ”Ho-ho-ho”, råbte han. ”Hej børn! Tror I på, at jeg er julemanden”. ”Aldrig i livet”, tænkte Chopingo, ”ham her er da alt for lille og tynd”. Det syntes de andre børn åbenbart også, for de råbte alle sammen ”Det er løgn!”
”Øv”, sagde den falske julemand og smed julemandsfrakken, ”hvorfor er der ingen, der tror på mig?”
”Nå, så det var altså løgnhalsen”, tænkte Chopingo, og så gik de ellers i gang! Korene havde øvet sig længe på alle deres sange, og det lød rigtig flot, når de var så mange og sang sammen med orkestret. Det var lidt svært både at synge de rigtige noder og samtidig se på dirigenten og lytte til orkestret, men da de havde prøvet et stykke tid, syntes han egentlig, det gik meget godt. Man blev bare så træt i benene! Heldigvis fik de snart en pause, og han opsøgte sin gode ven violinisten. ”Hvad med en kop kakao?”, spurgte han, og den var Chopingo med på. De sad hyggeligt og småsludrede, indtil prøven skulle i gang igen.
Om aftenen snakkede han i ét væk og fortalte sine forældre om alt det, han havde oplevet. Han kunne næste ikke falde i søvn og lå og nynnede alle sangene igennem oppe i hovedet. Bare han nu ikke kom til at synge forkert til koncerten. Det ville bare være enormt pinligt!
Da de næste dag kom ind til koncertsalen, var der pyntet smukt op: der stod flotte juletræer med kugler og lys, og ned fra loftet hang smukke kranse. Det hele emmede af jul! Chopingo havde sin nissehue og en ny grøn butterfly på, så han følte sig også parat og i julestemning.
Og så gik de i gang! I begyndelsen var han meget nervøs, men det gik godt. Orkestret spillede og koret sang fint – og han lavede slet ikke fejl! Da alle rejste sig op for at synge fællessangen ”Juletræet med sin pynt”, fik han næsten en klump i halsen! Det var så smukt!
Løgnhalsen fortalte en fantastisk historie om julen den gang, han var barn. Han havde både set nisser og været inde i Folketinget på Christiansborg og mødt dronningen. Det var rigtig sjovt, selvom Chopingo ikke helt kunne finde ud af hvor meget, der var rigtigt og hvor meget, der bare var noget, han fandt på
Efter koncerten gik han sammen med sine forældre ud i den juleudsmykkede by. De fandt et hyggeligt sted, hvor de spiste æbleskiver. Hans forældre var meget stolte over ham og syntes, at det havde været en rigtig dejlig koncert. Det var den bedste måde at komme i julestemning på, var de alle enige om.