B+U
Chopingo synger
De havde musik i skolen. Hver musiktime startede altid med en dansk sang. Deres lærer mente nemlig, at ”den danske sangskat er en gave, som er givet alle børn”. Chopingo syntes, det lød totalt gammeldags, når hun talte sådan, men han måtte da indrømme, at han faktisk godt kunne lide de fleste af sangene, selvom teksterne til nogle af dem var temmelig mærkelige.
Da det var d. 1. maj skulle de i dag synge ”Kom, maj, du søde milde”. Allerede den første linje var lidt besværlig at komme igennem, og Chopingo syntes, det var en svær sang at synge. Da de havde fået lært melodien, og da alle sang med for fuld hals, begyndte han dog at kunne lide den. Den havde sådan en dejlig vuggende og let stemning. ”Det er fordi, den står i seks ottendedele”, fortalte hans lærer, ”så bliver det let og elegant. En gang til!”, råbte hun bag klaveret, og alle gjorde deres bedste for at få det let og elegant.
Senere på dagen kom han hen i Symfonien, hvor musikerne netop havde fået pause. ”Hej Chopingo”, sagde hans ven violinisten. ”Har du haft en god skoledag?” Chopingo nikkede, og så fortalte han om den sang, de havde sunget til musik. ”Nåh, denne her”, sagde violinisten, greb sin violin og spillede melodien. ”Ved du, at det er Mozart, der har skrevet den?”, spurgte han. ”Næ”, det havde hans lærer da vist ikke sagt noget om. ”Mozart”, sagde Chopingo, ”er det ikke ham, der var vildt god til både at spille og komponere?” ”Jo, det kan du tro”, svarede hans ven. ”Mozart var det, man kalder et vidunderbarn. Som 5-årig var han allerede fantastisk til at spille cembalo, og da han var på din alder, rejste han rundt i hele Europa sammen med sin far og spillede koncerter overalt, hvor de kom frem.” ”Sejt nok”, tænkte Chopingo, og fik med det samme dårlig samvittighed over, at han ikke havde fået øvet sig på sin cello de to sidste dage. ”Der var nok ikke meget vidunderbarn over ham…”.
Violinisten fortsatte: ”Mozart er nok min yndlingskomponist – måske lige på nær Bach”, tilføjede han eftertænksomt – ”og selvom Mozart kun blev 35 år gammel, nåede han at komponere stort set al slags musik: koncerter, symfonier, operaer, kammermusik og sange. Han skrev blandt andet rigtig meget musik for violin. Prøv lige at høre denne her!” Og endnu engang tog han sin violin op, og tonerne væltede frem. ”Hold da på, hvor var det fint!” Chopingo blev helt stille. Det var på samme tid meget smukt, friskt og inderligt. Du kan høre det her: http://www.youtube.com/watch?v=oE0HqiOhF6M
”Mozarts liv var nu ikke kun berømmelse og succes”, fortalte violinsten ham. ”Han havde altid problemer med sin økonomi, og han blev jo også syg og døde ung”.
Pludselig ringede en klokke. ”Jeg glemte helt tiden, og nu er pausen forbi”, sagde violinisten. ”Kom med ind og hør resten af prøven, Chopingo. Vi spiller faktisk en symfoni af Mozart i denne uge – hans symfoni nr. 40!.”
Chopingo satte sig ned bagerst i salen og lyttede. Det var mærkeligt at tænke på, at Mozart havde nået så meget i sit liv – f.eks. at skrive 40 symfonier. Musikken var vidunderlig! Det var på samme tid let, elegant, dramatisk og lidt sørgeligt! Men måske var det sådan, at Mozarts liv i vireligheden havde været? Du kan prøve at høre 1. sats af symfonien her: http://www.youtube.com/watch?v=-hJf4ZffkoI
Hvad synes du?
Da det var d. 1. maj skulle de i dag synge ”Kom, maj, du søde milde”. Allerede den første linje var lidt besværlig at komme igennem, og Chopingo syntes, det var en svær sang at synge. Da de havde fået lært melodien, og da alle sang med for fuld hals, begyndte han dog at kunne lide den. Den havde sådan en dejlig vuggende og let stemning. ”Det er fordi, den står i seks ottendedele”, fortalte hans lærer, ”så bliver det let og elegant. En gang til!”, råbte hun bag klaveret, og alle gjorde deres bedste for at få det let og elegant.
Senere på dagen kom han hen i Symfonien, hvor musikerne netop havde fået pause. ”Hej Chopingo”, sagde hans ven violinisten. ”Har du haft en god skoledag?” Chopingo nikkede, og så fortalte han om den sang, de havde sunget til musik. ”Nåh, denne her”, sagde violinisten, greb sin violin og spillede melodien. ”Ved du, at det er Mozart, der har skrevet den?”, spurgte han. ”Næ”, det havde hans lærer da vist ikke sagt noget om. ”Mozart”, sagde Chopingo, ”er det ikke ham, der var vildt god til både at spille og komponere?” ”Jo, det kan du tro”, svarede hans ven. ”Mozart var det, man kalder et vidunderbarn. Som 5-årig var han allerede fantastisk til at spille cembalo, og da han var på din alder, rejste han rundt i hele Europa sammen med sin far og spillede koncerter overalt, hvor de kom frem.” ”Sejt nok”, tænkte Chopingo, og fik med det samme dårlig samvittighed over, at han ikke havde fået øvet sig på sin cello de to sidste dage. ”Der var nok ikke meget vidunderbarn over ham…”.
Violinisten fortsatte: ”Mozart er nok min yndlingskomponist – måske lige på nær Bach”, tilføjede han eftertænksomt – ”og selvom Mozart kun blev 35 år gammel, nåede han at komponere stort set al slags musik: koncerter, symfonier, operaer, kammermusik og sange. Han skrev blandt andet rigtig meget musik for violin. Prøv lige at høre denne her!” Og endnu engang tog han sin violin op, og tonerne væltede frem. ”Hold da på, hvor var det fint!” Chopingo blev helt stille. Det var på samme tid meget smukt, friskt og inderligt. Du kan høre det her: http://www.youtube.com/watch?v=oE0HqiOhF6M
”Mozarts liv var nu ikke kun berømmelse og succes”, fortalte violinsten ham. ”Han havde altid problemer med sin økonomi, og han blev jo også syg og døde ung”.
Pludselig ringede en klokke. ”Jeg glemte helt tiden, og nu er pausen forbi”, sagde violinisten. ”Kom med ind og hør resten af prøven, Chopingo. Vi spiller faktisk en symfoni af Mozart i denne uge – hans symfoni nr. 40!.”
Chopingo satte sig ned bagerst i salen og lyttede. Det var mærkeligt at tænke på, at Mozart havde nået så meget i sit liv – f.eks. at skrive 40 symfonier. Musikken var vidunderlig! Det var på samme tid let, elegant, dramatisk og lidt sørgeligt! Men måske var det sådan, at Mozarts liv i vireligheden havde været? Du kan prøve at høre 1. sats af symfonien her: http://www.youtube.com/watch?v=-hJf4ZffkoI
Hvad synes du?
Link:
Tæt på dig!
Musikkens Plads 1. 9000 Aalborg.T: 98 13 19 55 (10-15).M: info@aalborgsymfoni.dk
Anne Rom Hansen, pædagoisk medarbejder