B+U
Sommerferie!
Chopingos Historie
Juli
Chopingo nød sommerferien i fulde drag. I år havde han og hans mor og far besluttet, at de ikke ville ud at rejse, men i stedet se alle de sjove og spændende ting rundt omkring i Danmark. Først var de i sommerhus i Blokhus og det var virkelig sjovt! Huset lå helt ned til stranden og man skulle bare gå lige uden for døren, så var der masser af sand og klitter at lege i. Der var heldigvis rigtig godt vejr i ferien, så de kunne også bade i vesterhavet. Faktisk kunne Chopingo slet ikke huske, hvornår han sidst havde oplevet så varm og lang en sommer! Det allerbedste var nu, at der heller ikke var ret langt til Fårup Sommerland. Hvis Chopingo selv kunne bestemme, ville han være der hele dagen hver dag. Det var bare så sjovt med alle hoppepuderne, karrusellerne, træstammerne, junglestien og alt muligt!
Efter en uge i sommerhuset kørte Chopingo og hans familie sydpå. De var på vej mod Odense, men havde aftalt at stoppe et par steder på vejen. Det første sted, de kørte ind, var Randers Regnskov og Chopingo var så spændt på, om det godt nok var rigtigt, at mange af dyrene bare gik rundt derinde uden at være i bur. Og det var det! Ih, hvor var det sjovt at stå og se sig omkring, når der så pludselig kom en abe springende henover gelænderet. De var endda så heldige at få set dovendyret, der hang og sov i et stort træ og der havde ellers stået i brochuren, at det var svært at få øje på, fordi det godt kan lide at gemme sig. Chopingo tænkte meget over, hvordan i alverden, det kunne hænge i et træ og sove uden at falde ned.
Efter en lang og god dag i Randers, kørte de til Odense. Chopingo så nu ikke ret meget af turen, for han faldt i søvn lige så snart, bilen begyndte at køre. Næste morgen vågnede han i et rum, han aldrig havde set før og var helt forvirret. ’Hvordan er jeg kommet herind?’ sagde han højt til sig selv. Døren gik op og hans far stak hovedet ind og spurgte: ’Er det hårdt at holde ferie? Du var så træt i går, at vi bar dig herop på hotellet nede fra bilen og du opdagede det slet ikke. Kom – vi skal ned og spise morgenmad.’ De fulgtes ned i elevatoren og kom ned i hotellets restaurant til en kæmpestor morgenmadsbuffet. Så kan det nok være, at Chopingo vågnede og han spiste youghurt, cornflakes, frugt og pandekager, så han næsten havde ondt i maven til sidst. ’Er du klar til at se lidt på Odense?’ spurgte Chopingos mor. ’Ja, da. Hvor skal vi hen?’ svarede Chopingo. Hele idéen med at tage til Odense var faktisk kommet af, at de i skolen havde læst ’Den Standhaftige Tinsoldat’ af H. C. Andersen lige inden sommerferien, så de skulle selvfølgelig en tur til ’Den Fynske Landsby’ for rigtigt at opleve, hvordan man levede på H. C. Andersens tid. Og det var fuldstændig som at træde ind i de gamle dage med bindingsværkshuse, en gammel smedje, en mølle, en skole og meget mere. Da de havde gået rundt derinde i et par timer begyndte Chopingo nu at kede sig lidt – det var jo lidt det samme det hele. Men så trak hans mor og far ham pludselig i ærmet og de gik over mod en lille plads, man kunne sidde foran. Der sad i forvejen en del andre mennesker og kiggede spændt ind på pladsen og snart fandt Chopingo ud af hvorfor. Der blev nemlig opført et fint lille eventyrspil med H. C. Andersens historie om Lille Claus og Store Claus. Det var rigtig godt og Chopingo nød at sidde og slappe af, mens han så forestillingen. Det var næsten lige som at være til koncert – bare med ord i stedet for toner. ’Der er jo faktisk rigtig mange hyggelige og sjove ting i Danmark,’ tænkte Chopingo, og var spændt på, hvilke nye steder resten af ferien skulle bringe ham til.
Efter en uge i sommerhuset kørte Chopingo og hans familie sydpå. De var på vej mod Odense, men havde aftalt at stoppe et par steder på vejen. Det første sted, de kørte ind, var Randers Regnskov og Chopingo var så spændt på, om det godt nok var rigtigt, at mange af dyrene bare gik rundt derinde uden at være i bur. Og det var det! Ih, hvor var det sjovt at stå og se sig omkring, når der så pludselig kom en abe springende henover gelænderet. De var endda så heldige at få set dovendyret, der hang og sov i et stort træ og der havde ellers stået i brochuren, at det var svært at få øje på, fordi det godt kan lide at gemme sig. Chopingo tænkte meget over, hvordan i alverden, det kunne hænge i et træ og sove uden at falde ned.
Efter en lang og god dag i Randers, kørte de til Odense. Chopingo så nu ikke ret meget af turen, for han faldt i søvn lige så snart, bilen begyndte at køre. Næste morgen vågnede han i et rum, han aldrig havde set før og var helt forvirret. ’Hvordan er jeg kommet herind?’ sagde han højt til sig selv. Døren gik op og hans far stak hovedet ind og spurgte: ’Er det hårdt at holde ferie? Du var så træt i går, at vi bar dig herop på hotellet nede fra bilen og du opdagede det slet ikke. Kom – vi skal ned og spise morgenmad.’ De fulgtes ned i elevatoren og kom ned i hotellets restaurant til en kæmpestor morgenmadsbuffet. Så kan det nok være, at Chopingo vågnede og han spiste youghurt, cornflakes, frugt og pandekager, så han næsten havde ondt i maven til sidst. ’Er du klar til at se lidt på Odense?’ spurgte Chopingos mor. ’Ja, da. Hvor skal vi hen?’ svarede Chopingo. Hele idéen med at tage til Odense var faktisk kommet af, at de i skolen havde læst ’Den Standhaftige Tinsoldat’ af H. C. Andersen lige inden sommerferien, så de skulle selvfølgelig en tur til ’Den Fynske Landsby’ for rigtigt at opleve, hvordan man levede på H. C. Andersens tid. Og det var fuldstændig som at træde ind i de gamle dage med bindingsværkshuse, en gammel smedje, en mølle, en skole og meget mere. Da de havde gået rundt derinde i et par timer begyndte Chopingo nu at kede sig lidt – det var jo lidt det samme det hele. Men så trak hans mor og far ham pludselig i ærmet og de gik over mod en lille plads, man kunne sidde foran. Der sad i forvejen en del andre mennesker og kiggede spændt ind på pladsen og snart fandt Chopingo ud af hvorfor. Der blev nemlig opført et fint lille eventyrspil med H. C. Andersens historie om Lille Claus og Store Claus. Det var rigtig godt og Chopingo nød at sidde og slappe af, mens han så forestillingen. Det var næsten lige som at være til koncert – bare med ord i stedet for toner. ’Der er jo faktisk rigtig mange hyggelige og sjove ting i Danmark,’ tænkte Chopingo, og var spændt på, hvilke nye steder resten af ferien skulle bringe ham til.
Link:
