B+U
  1. Navn:
    Simon W. Sigfusson
  1. Job:
    Slagtøj
Personprofil:
Fødselsår: 1971
Hjemland: Danmark

Hvordan kom du I gang med at spille, og hvorfor faldt valget på netop slagtøj?
Jeg blev tændt af trommesættet i musiktimerne i skolen i 3. klasse. Min far er selv professionel cellist og sørgede for, at jeg fik kvalificeret undervisning. Interessen holdt ved og jeg søgte ind på musikkonservatoriet umiddelbart efter min studentereksamen.

Hvor har du studeret og sidenhen arbejdet, inden du kom til Aalborg Symfoniorkester?
Jeg tog min Diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København 1996 og har endvidere studeret i Brisbane, Australien i 1993-1994 og 1996. Derudover blev jeg ba.scient.pol fra Københavns Universitet i 2000.
Fra og med 1993 bestod min professionelle karriere af freelance-arbejde med bl.a.: Danmarks Radios Symfoniorkester, Det Kgl. Teater, Danmarks Radios Underholdningsorkester, Sjællands Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Den Anden Opera, Queensland Philharmonic Orchestra og Queensland Opera. I årene 1993-1998 var jeg desuden medlem af Athelas Sinfonietta og i 2001 blev jeg ansat som solojanitshar i Aalborg Symfoniorkester.
I 2002 var jeg med til at starte slagtøjs- og performancegruppen trash.dk og har i den sammenhæng siden 2008 produceret koncerter for- og været solist med Malmø Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Århus Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Odense Symfoniorkester (se www.trash.dk for mere information).

Hvad er din største musikalske oplevelse?
Fra scenen er nogle af mine helt store koncertoplevelser: Sting 2011 i Aalborg, trash.dk sammen med Århus Symfoniorkester i Musikhuset i 2008 og min første Bolero med Aalborg Symfoniorkester i 2008. Alle var koncerter under stort pres foran et begejstret publikum, hvor alt gik op i en højere enhed.
Blandt mine største publikumsoplevelser er: Mahler's 5. med London Symphony Orchestra i London, 2010, Yo-Yo Mas ekstranummer (Bach-suite) i Radiohuset i 90'erne og Morten Friis's umenneskelige solokoncert på konservatoriet i København i 90’erne. Han spillede fantastisk og hele programmet med værker af Nørgård, Xenakis, Abe og Siegel udenad.

Hvad er dit eget favorit-musikstykke, og hvorfor?
Jeg har ikke et enkelt permanent stykke favoritmusik. Min egen udvikling, foranderlige smag og egen følelesesmæssige tilstand har altid været et uomgængeligt udgangspunkt for min musikoplevelse på et givent tidspunkt; men Stravinskijs Le Sacre du Printemps, (som skal opleves live) har betydet meget for mig. Derudover har jeg bl.a. været hårdt ramt af klassikerne: Bartok, Beethoven, Puccini, Prokofiev, Ravel, Sjostakovitj, Mahler og Nielsen samt "nyklassikerne": Miles Davis, Pink Floyd, Sting, Jamiroquai og Amy Winehouse.

Når du ikke spiller, hvad holder du så af at bruge din tid på?
Små og store oplevelser med familie og venner.
Stort foto:



Klik på "Personprofil" og få flere spændende oplysninger om de enkelte musikere. 

Vælg et bestemt instrument via "Vælg" og klik herefter på "vis" for at finde ud af hvem, der spiller på hvad.  



Tæt på dig!

Musikkens Plads 1. 9000 Aalborg.T: 98 13 19 55 (10-15).M: info@aalborgsymfoni.dk


Anne Rom Hansen, pædagoisk medarbejder

M: arh@aalborgsymfoni.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.