Fødselsår: 1968
Hjemland: Polen

Hvordan kom du i gang med at spille musik, og hvorfor faldt valget på netop bratschen?
Der har desværre ikke været musikere i min familie - hverken professionelle eller amatører. Og selv i dag er jeg er nok den eneste af slagsen (jeg vælger dog at tro, at jeg bare er den første!) Da jeg var seks år, kom der en dame på besøg i min børnehave. Hun var ret speciel… Selv i dag synes jeg, hun lignede Pruselusken fra Pippi Langstrømpe. Men hun var helt vildt sød, og hun fortalte om en musikskole, hvor hun var lærer. Da jeg blev hentet den dag, sagde jeg til min mor: ”Du bliver nødt til at tage fri på torsdag, for jeg skal til optagelsesprøve på musikskolen!” (tænk, at der fandtes sådan noget som en optagelsesprøve til en musikskole dengang.) ”Godt” sagde min mor, ”men hvad er det for et instrument, du gerne vil spille?” Det var et svært spørgsmål - jeg ville egentligt bare spille MUSIK. Det hele løste sig efter optagelsesprøven - jeg kom hjem med en fin lille violin. Med årene blev det sjovere og sjovere at spille, især når jeg fik lov til at spille sammen med andre. Da jeg var 15, var jeg klar til noget ”rigtig” kammermusik, og jeg fandt sammen med tre drenge – vi skulle lave en strygekvartet. Der skal jo en bratsch til en rigtig strygekvartet, men før vi overhovedet nåede at snakke om det, var drengene i fuld gang med at skændes om, hvem af dem der skulle spille førsteviolin. Så det var klart, at hvis projektet skulle lykkes, ville det være mig, der skulle lære at spille i den der mærkelige bratschnøgle. Jeg lånte en bratsch på skolen, prøvede at spille et par toner… og blev fuldstændig forelsket i den! Siden den dag, er kærligheden til bratschen ikke blevet mindre – tværtimod!

Hvor har du studeret og sidenhen arbejdet, inden du kom til Aalborg Symfoniorkester?
Jeg er uddannet på Musikakademiet i Katowice i Polen, hvor jeg gik i solistklassen hos daværende solobratschist i det polske Nationale Radioorkester, professor Zygmunt Jochemczyk. Han er en slags legende i strygermiljøet i Polen, en meget karismatisk musiker og lærer. Selv i dag har jeg en rigtig god kontakt med ham, og de gange jeg har skullet forberede mig til solistoptræden med Aalborg Symfoniorkester, har jeg altid taget på ”øvelejr” hos ham.
Da kommunismen faldt i 1989, og det blev muligt for enhver at rejse fra Polen til udlandet, tog jeg til USA. I 4 år studerede jeg på Yale University School of Music, hvor jeg havde Jesse Levine som bratschlærer. Der fik jeg også intensiv undervisning i kammermusik hos Tokyo String Quartet, og især den del af studierne gjorde dybt indtryk på mig.
Mens jeg var i USA, havde jeg en tutti-stilling i New Haven Symphony, og samtidigt var jeg medlem af The Essex Quartet. Jeg ville dog gerne tilbage til Europa, hvilket også lykkedes. Med et stop i Norge, ankom jeg til Aalborg i 1996, hvor jeg blev ansat som 2. solobratschist i Aalborg Symfoniorkester. I 1998 vandt jeg 1. solo-stillingen i Aarhus Symfoniorkester, og siden 2001 har jeg været 1. solobratsch her i Aalborg.
Udover at være et engageret medlem af vores orkester, er jeg lærer på MGK Nord, og siden 1999 har jeg haft den store glæde at være en del af Mira Kvartetten.

Hvad er din største musikalske oplevelse?
Jeg bliver nødt til at sige sandheden: Dem får jeg… ofte!
Uanset om jeg lytter eller om jeg selv spiller med, kan jeg få en oplevelse, der berører mig så dybt, at jeg næsten ikke kan rumme mere. Det behøver ikke engang være en fuldkommen præstation, selv én magisk frase kan få miraklet til at ske. Og hver gang føles det som den største oplevelse…

Hvad er dit eget favorit-musikstykke, og hvorfor?
Det sker tit at en musiker bliver spurgt om yndlingsstykke eller yndlingskomponist. Og jeg må skuffe dem, der forventer et ”spændende” svar. Tager man en liste over de mest berømte klassiske værker, får man faktisk et godt billede af min musikalske smag: Bachs passioner, Mozarts operaer, Beethovens kvartetter, Schuberts lieder, Brahms symfonier… og så videre!

Når du ikke spiller musik, hvad holder du så af at bruge din tid på?
Når jeg ikke selv spiller, kan jeg godt lide at sidde “på den anden side”, være publikum. At høre koncerter, se operaforestillinger, gå i teater. Det gør jeg faktisk tit. Og så elsker jeg at lave alle de ting, der fremkalder glæde i mine børns øjne!